Måske kender du til at være så træt helt ind til knoglerne, at du næsten ikke kan holde kroppen oppe. Synet bliver tåget, du får kvalme, smerter i kroppen, hovedpine og bliver utilpas. En træthed så tung, så tung, og som er svær at finde en specifik årsag til. Du siger måske, at du ikke forstår det og andre bekræfter dig.

Denne træthed følges ofte af en kropslig biokemi, som virker bedøvende og som også kan virke smertelindrende. Som om du har taget medicin eller drukket for meget. Kroppen er tung og næsten umulig og flytte rundt på. Din hjerne fungerer kun lige, koncentrationen er lig nul og du oplever måske en ligeglad følelse. Ligeglad med alt omkring dig i det øjeblik.

Det er en træthed, som er tæt forbundet med et eller flere traumer. Lige der, hvor nervesystemet har oplevet en situation som det ikke magtede, og simpelthen lukket ned, gjort dig følelsesløs, og hjulpet dig væk fra den uudholdelige situation. Måske kan du ikke huske det, men det kan din sansende krop.

Den mekanisme er, som alle andre inden for traumatologien, en slags kærlighedserklæring fra dit nervesystem. At bevæge sig ud af denne fastlåste situation kan være meget angstprovokerende, og kan heldigvis lade sig gøre alligevel.