Udtryk for traumer

SØVNPROBLEMER

Traumer holder dig vågen om natten!

Rigtig mange mennesker har problemer med at falde i søvn eller opretholde en hel nats sammenhængende søvn. Det kan der være flere forklaringer på, men noget af det, mange ikke ved, er, at uforløste traumer kan skabe et kronisk anspændt nervesystem, der spænder ben, når vi skal sove. Det kan også give mareridt samt søvn, der aldrig bliver så dyb, at man bliver rigtig udhvilet.

Når vi sover, genopbygger kroppen sig selv. Vi producerer hormoner til denne proces, og fordi vi bogstaveligt talt er lagt ned imens, får cellerne et pusterum til at udbedre dagens skader. Hjernen regenerer, immunforsvaret forbedres og alle de psykiske tilstande bearbejdes.

Har vi imidlertid skjulte traumer kan vi få vækket angst, indre uro, kropslige spændinger, stresstilstande som igen påvirker vores søvn. Det kan være svært at bryde denne cyklus, men det er absolut muligt.

Langsomhed, forudsigelighed og pålidelige gentagelser er godt for alle, men har du traumetilstande i din krop, er det nødvendigt i forhold til at forbedre din søvn.

Det du først og fremmest kan gøre er:

Sæt tempoet ned efter kl. 18
Undgå kaffe og sukker efter kl. 18
Gå i seng på samme tid og stå op på sammen tid (også i weekenden).
Vejrtrækningsøvelser: Læg mærke til din vejrtrækning. Træk vejret mens du tæller til 3 og pust ud mens du tæller til 6. Gør det i 5-10 min.
Tænkt på 3 gode ting fra dagen og skriv det evt. i en notesbog.
Sov mørkt og køligt.

God fornøjelse – og drøm sødt!

Kærlige hilsener
Monica