Kender du til det ikke at kunne styre din vrede. Du eksploderer simpelthen i rent raseri og bagefter rammes du af skam, flovhed mm? Eller omvendt: Har du svært ved at mærke vreden? I bedste fald mærker du det først langt senere og får derfor aldrig sagt fra i tide? 

Det er højst sandsynligt et udtryk for, at du bærer på uforløste traumetilstande.

Når vi i vores opvækst har fået overskredet vores grænser, uanset om det har været af fysisk eller psykisk karakter, resulterer det i, at vi skridt for skridt mister os selv. Der var ikke mulighed for at vi kunne sige til eller fra uden, at det fik alt for ubehagelige konsekvenser. Det kan betyde, at vi senere i livet mangler evnen til at sige fra over for det, der ikke er godt for os. Vi kan komme til at skade os selv eller skade andre, fordi vi har mistet den sunde balance i vredens kraft.

Denne magtesløshed og manglende handlekraft resulterer ofte i en indre oplevelse af værdiløshed og magtesløshed. Vi mangler ganske enkelt den naturlige kraft som vredesfølelsen er. En kraft, der gør, at vi kan beskytte os selv mod grænseoverskridende mennesker eller handlinger.

Den følelse af ikke at må sige til og fra, der er indarbejdet ubevidst i os, gør ofte at vi overvældes. I stedet for at sætte grænser bliver vi hadefulde, aggressive og hævngerrige. Vi har indre følelser af uretfærdighed, fjendtlighed og en høj tilbøjelighed til at gøre de andre – eller os selv – forkerte. Det i sig selv gør os ensomme og alene. Det er de andre mod os, os mod de andre og alt bliver sort og hvidt, enten eller mm. Summen af alt dette giver en følelse af tomhed, ensomhed og nedsat selvværd. 

Disse følelser er så smertefulde at mærke, at vi vil gøre hvad som helst for at holde dem på afstand, men sagen er, at depression, ensomhed, handlingslammelse, og en indre følelse af uro og en kronisk utilfredshed vokser. Det er som en nedadgående spiral.