Test
juli 7, 2026
DISSOCIATION
-når kroppen vælger at redde dig
Mange mennesker forbinder dissociation med noget forkert, mærkeligt eller sygeligt. Men set fra et biologisk og traumeinformeret perspektiv er dissociation noget helt andet.
Dissociation er en livsnødvendig overlevelsesstrategi. En traumerespons.
Det er nervesystemets mest kærlige forsøg på at beskytte dig, når noget bliver så overvældende, at det ikke længere er muligt at kæmpe, flygte eller finde hjælp. Når et menneske udsættes for noget, der er for voldsomt, for langvarigt eller sker på et tidspunkt i livet, hvor hjernen og kroppen endnu ikke har lært at regulere stærke følelser, må kroppen finde en anden måde at overleve på.
Den måde kan være dissociation. Vi kobler ikke fra, fordi vi er svage. Vi kobler fra, fordi kroppen er klog.
Hvad sker der i kroppen?
Når vi oplever fare, aktiveres kroppens alarmsystem. Stresshormoner som adrenalin og noradrenalin gør os klar til kamp eller flugt. Hjertet banker hurtigere, musklerne spændes, og sanserne skærpes.
Hvis kroppen vurderer, at der hverken er mulighed for at kæmpe, flygte eller blive hjulpet, sker der noget andet. Nervesystemet skifter strategi.
Den kraftige alarm bliver gradvist lukket ned, og kroppen bevæger sig over i en dyb beskyttelsestilstand – en hypotilstand. Energiniveauet falder, kontakten til kroppen kan blive svagere, følelser kan forsvinde, og mange oplever at blive følelsesløse, tomme eller som om de ser livet udefra.
Biologisk er dette en avanceret overlevelsesmekanisme, hvor hjernen forsøger at mindske smerte, frygt og overvældelse. Kroppen kan samtidig frigive kroppens egne smertedæmpende stoffer og dæmpe aktiviteten i de områder af hjernen, der registrerer følelser og kropslige sansninger. Det er ikke et valg – det er en automatisk beskyttelsesreaktion.
Flere tilstande på én gang
Vi taler ofte om, at nervesystemet kan være i flere tilstande samtidig. For at gøre det enkelt kan vi tale om to yderpunkter:
Hypertilstanden, hvor kroppen er i alarm, uro, angst, vrede eller konstant beredskab.
Hypotilstanden, hvor kroppen bliver tung, træt, følelsesløs, fjern eller dissocieret.
Dissociation er en meget kraftig hypotilstand. Ofte har der lige inden været en voldsom hyperaktivering, som kroppen har været nødt til at lukke ned for at overleve.
Derfor oplever mange, at når de begynder at få kontakt til sig selv igen, møder de først den aktivering, som tidligere blev afbrudt. Angst, uro, rystelser eller stærke følelser kan derfor være en naturlig del af helingsprocessen. Det betyder ikke, at man får det værre – det kan være et tegn på, at nervesystemet langsomt tør slippe den fastfrosne beskyttelse.
Kroppen husker og kroppen kan hjælpe
Vi kan ikke tænke os ud af dissociation. Fordi dissociation opstår i kroppen og nervesystemet, må helingen også involvere kroppen.
Det handler ikke om at presse sig selv til at mærke mere, men om nænsomt at genopbygge oplevelsen af tryghed. Små kropslige bevægelser, åndedrættet, sanserne, kontakt med et andet reguleret menneske og langsomt øget kropsbevidsthed kan hjælpe nervesystemet med igen at opdage, at faren er ovre. Kroppen rummer en enorm visdom og en iboende evne til at finde tilbage til balance, når den får de rette betingelser.
Der er derfor håb.
Dissociation er ikke en livsdom. Det er et tegn på, at dit nervesystem engang gjorde præcis det, der skulle til for, at du kunne overleve.
I dag kan du lære nye erfaringer.
Du kan lære at være mere hjemme i din krop, opdage dine signaler tidligere og gradvist udvide det, nervesystemet kan rumme – uden at blive overvældet. Heling handler ikke om at fjerne dissociation.
Heling handler om, at kroppen ikke længere behøver den samme beskyttelse.
Er du blevet nysgerrig på, hvordan et traumeinformeret og kropsligt arbejde kan hjælpe dig eller en, du holder af, er du meget velkommen til at kontakte Monica.
Copyright 2021- © All rights Reserved | Design by Bility Of Design
Copyright 2021- © All rights Reserved | Design by Bility Of Design