Dog vil alle disse tilstande vi har gemt, titte frem som f.eks. indre uro, ked af det hed, vrede. Det vil påvirke vores relationer, vores overskud, vores søvn mm. Disse tilstande føles ganske ubehagelige, og derfor forsøger vi med næb og klør at dulme dem.
Her kan vi ty til uhensigtsmæssige strategier. Det kan være strategier, vi har oplevet vores omsorgspersoner benytte sig af, da vi var børn. Eller vi finder ud af, at det virker SÅ rart at ryge, drikke, spille computer, løbe, arbejde, have sex, se film og serier mm.
Rent biokemisk belønnes vi nemlig af dulmende og morfinlignende stoffer, som gør os roligere, og vi føler os reguleret.
Det resulterer naturligt i, at det er fristende at gentage den beroligende adfærd igen og igen, når vi ikke længere kan udholde følelserne og den kropslige uro.
Får vi ikke fat i det, der i første omgang skaber de urolige tilstande, er risikoen for decideret misbrug og afhængighed stor – med alle de fatale konsekvenser, det kan have på den lange bane.