Selv- & Samregulering niveau 2

Traumeforståelse, kropslighed, skam og kontakt – Niveau 2

Her er et eksklusivt, fordybende forløb i et mindre og dedikeret format – til dig, der ønsker at arbejde i dybden med både faglighed og personlig og kropslig integritet.

Dette forløb er for dig, der allerede har erfaring med traumearbejde – enten gennem mine tidligere grupper eller gennem et vedvarende arbejde med dine egne indre tilstande. Du har færdigheder og et sprog for regulering og mentalisering – og mærker et ønske om at forfine din sensitivitet, kapacitet og kontaktevne yderligere.

Forløbet er kort, intensivt og praksisnært. Vi arbejder direkte i nuet, hypotilstande og hypertilstandene og med de lag, der opstår og vågner i rummet. De lag, der ofte overhøres eller ”reguleres” væk, får her plads og opmærksomhed.

Tempoet sænkes bevidst. Ikke for at gøre mindre – men for at kunne være med det, der er, med større klarhed og nysgerrighed. Samt give kontakt ind i de lag som dukker op.

Her inviteres din naturlighed frem igen. Det, der i hverdagen let træder i baggrunden, får lov at komme tættere på. Vi arbejder nænsomt med kontakten til det, du måske plejer at undgå – og netop her opstår muligheden for større helhed og en mere bæredygtig kapacitet.

Udgangspunktet er enkelt: Der er ikke noget, der skal fjernes og gå væk. Vi øver os i at rumme mere af det, der allerede er.

Vi bevæger os i krydsfeltet mellem traumatologi, kropslighed og resonans – i det levende felt, der opstår og er mellem mennesker. Her styrker vi evnen til at registrere, forstå, tilbyde kontakt og regulere det, der udfolder sig – både i dig selv og i relationen.

For dig, der arbejder professionelt med mennesker, er dette en mulighed for at forfine din praksis markant. Ikke gennem flere metoder, men gennem øget præcision, nærvær, kropslighed, kontakt og selvregulering – så du kan stå stabilt i det, du møder, uden at miste kontakten til dig selv. Der vil blive givet plads til spørgsmål vedrørende arbejdet med mennesker ved hvert modul.

Hypotilstande og hypertilstande er centrale omdrejningspunkter i forløbet. Her er det uundgåeligt at vi kommer til at arbejde ind i skammens landskab. Skam er tæt forbundet med angst og traumer – og ofte det, der står i vejen for kontakt og regulering. Vi arbejder derfor konkret og respektfuldt med skammens dynamikker og med, hvordan den kan mødes og hvordan den lever kropsligt, relationelt og socialt i os. Med respekt og nysgerrighed.

Fordele ved at deltage i en gruppe

At deltage i et kursusforløb/gruppeforløb på dette niveau virker meget stærkere end hvis du tager et individuelt forløb. 
Der er flere at spejle sig i. Der er flere, der vil kunne vække dybere reaktioner og følelser i dig. Og ikke mindst, er der en langt større støtte i rummet end hvad en indviduel session kan. Du vil også opleve, at nogle af de andre deltagere laver et stykke arbejde for dig. Du ved hvad vi mener med det, når du oplever det. 

Det at være i en gruppe vil støtte dig i din proces med at blive god til at stå roligt og stærkt i kontakt med andre mennesker. 

Hvad andre siger om forløbet

Jeg har gået i mange forløb og set og hørt så meget, men det her går under huden på en helt anden måde. Stor
tak til jer begge to!

Gitte, deltager på Selv- & Samregulering 1 samt onlineforløbet Modige
Følelser. 

 Jeg har fået så meget viden med mig og føler mig uendelig
støttet
og mødt i min bearbejdning af traumer. Tusind tusind tak 
🙏🏻

Stor anbefaling fra mig! ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️
Kvinde 37 år

Jeg er beriget af stor viden om traumer, indre tilstande, øvelser og ikke mindst af de andre, et dynamisk rum som er tilgået med varme og stor professionalisme.

Forløbet har givet mig et løft både ift. mit arbejde med andre mennesker og forståelsen af traumets pris, mulighed for forløsning og hvilke lettende energi det fritsætter. Af hjertet tak! ❤️
Pia, deltager på Selv- & Samregulering 1

Og et brev i sin helhed: 

Kæreste Monica

Jeg vil gerne sige tak for den måde, du har undervist og
faciliteret holdets rejse i udviklingsforløbet ”Selv- og Samregulering”. 

Jeg oplever at du er eminent god til at skabte et yderst
behageligt og trygt rum, hvor jeg følte mig set, hørt og forstået. 
Med indlevelsesevne, empati og varme favnede du, hvad vi hver især kom
med. 
Du er faglig dygtig, og din autentiske og rolige udstråling og måde at være på
skabte en tillidsvækkende atmosfære, hvor vi på holdet sammen kunne udforske
vores egne processer. 
Det er tydeligt at din formidling om nærvær, omsorg, og kontaktfulhed,
praktiserer og er du selv. 

Via selve indholdet på forløbet, og dig som facilitator, har
jeg fundet en dybere forbindelse til mig selv. 
Og jeg er blevet inspireret, og oplevet brugbare spejlinger til min egen
business. 

Jeg har opnået ny viden, nye indsigter, og jeg har fået
nogle gode redskaber, som jeg tager til mig selv, og som jeg også tager videre
ind i min egen psykoterapeutiske praksis. 
Det er jeg superglad for.

Jeg har glædet mig til hver eneste gang, glædet mig til at
møde dig og de andre kursister, glædet mig til rammerne der emmer af imødekommenhed og rummelighed, og jeg har glædet mig til stedets fantastiske
placering i den smukke natur, som i sig selv er lise for sjælen.
Jeg nydt hver en time. 

De kærligste hilsner 
Inge 

Forløb & forberedelse

Selv- & Samregulering niveau 2 består af

6 kursusdage bestående af 3 mødegange på hver 2 dage.

Privat notesbog. 

Der vil blive tilsendt relevant materiale på mail.

Der vil være forslag til litteratur, men det er ikke et krav, så der er ingen forberedelse.

Deltagerne vil efter forløbet alle modtage et deltagerbevis.   

Der er kun 8 pladser på holdet. 

Ring for samtale inden tilmelding, så vi kan være sikre på, at forløbet er det rigtige for begge parter. 

Tlf.: 26 2411 28 Hverdage inden kl. 15.

Adressen

Trehøjevej 47A, Egholm,
4070 Kirke Hyllinge

Datoer

21.22 august 2026
2.3. oktober 2026
27.28 november 2026

Tidspunkt

Kl. 9.30 – 16.30

Praktisk

Der vil blive serveret te, kaffe, frugt og snacks, frokost medbringer du selv. Der er køleskab til opbevaring af mad.

Pris

1400 kr. pr. dag
3 rater á 2800 kr. eller samlet betaling 8400 kr.
4 uger før start.

Tilmelding

Tilmelding kræver en samtale med Monica, så vi er sikre på, at kurset er det rette tilbud for dig.

Skriv eller ring til Monica på Monica@ceintra.dk Mobil: 26241128
Tilmeldingen er økonomisk bindende.

Kursusbetingelser

Klik her for at læse kursusbetingelserne

Brug for overnatning?

Mulighed for overnatning i rolige, naturskønne omgivelser (begrænsede pladser): 350 kr. pr. nat

Andre siger

"Det at være i en gruppe og opleve andre sætte ord på nogle af de samme ting, jeg har udfordringer med, har været så befriende. Jeg har følt mig støttet, rummet, set, hørt og mærket, og jeg er blevet meget bevidst om, hvordan jeg kan regulere mit eget nervesystem."
Kvinde i 30’erne.