grundkursus

Traumatologi & psykosomatik

at arbejde med krop, nervesystem, resonans og kontakt i det terapeutiske rum

At arbejde terapeutisk med forløsning af menneskers traumer kræver meget. Der er utrolige mængder af informationer at forholde sig til, når et menneske kommer med sit livs bagage og ønsker lindring af smertefulde tilstande.

Det er let at blive grebet og måske endda overvældet af det pres, klienten kommer med.
Det er en kompleks dans mellem alt det, der opstår, i klienten, i dig og i jeres samspil, og hvor det er afgørende, at du som terapeut er i stand til at skelne skarpt og have konkrete måder at hjælpe klienten til regulering og finde vej igennem den indre labyrint, klienten ikke kan finde ud fra.

På Ceintra har vi nogle ”røde tråde” vi ikke vil eller kan undvære i det terapeutiske arbejde og som vi gerne vil dele med dig.

At bruge kroppens sansninger som kompas – både dine egne og klientens. (Kroppen er vores pålidelige vejviser i dette felt – og det er igennem kroppen at forløsningerne sker).

At mærke resonansfeltet og vide, hvordan du kan møde det, du mærker – og det du ikke mærker …. (Resonans er alfa og omega mellem os mennesker og vi er amputereret i vores arbejde, hvis ikke vi inddrager dette vigtige aspekt).

At vide, hvordan kontakt mærkes – og hvordan det mærkes, når der ikke er kontakt. (Når traumer får lov at få frit spil ryger kontakten. Til sig selv og dermed også til andre. Derfor er det så afgørende, at vi som terapeuter bliver helt skarpe på, hvornår vi er kontakt og hvornår klienten forsvinder væk fra kontakten – og hvad der forårsager det. Kontakt i relationen er essensen i alt traumearbejdet.

For at lære dette kræver det en viden om
Nervesystemets opbygning og udvikling.

Kroppens og hjernens samarbejde.
Hvad traumer gør ved kroppen og udviklingen af psykosomatiske tilstande og sygdomme.

Dosering kontakt og tempo i forhold til de mennesker, vi arbejder med.

Beskyttelsesadfærd. Vi gennemgår de mest basale beskyttelsesadfærd.

Vi taler om hypo- og hypertilstande, og måder vi kan arbejde med kroppen og kontakten for at hjælpe med forløsning og bevægelse af traumatologiske tilstande.

Grundkurset vil være en vekselvirkning mellem teori, øvelser og live demonstrationer.

Adressen

Trehøjevej 47A, Egholm,
4070 Kirke Hyllinge

Tidspunkt

Lørdag den 2. november, kl. 9.30-16:30
Søndag den 3. november, kl 9:30-16:30

Pris

2.900 kr. ex. moms
Tilmeldingen er økonomisk bindende.
At man er psykoterapeut, psykolog, kropsterapeut, pædagog, sundhedsuddannet eller lign. At man kan bære sine egne indre processer i et gruppefelt.

Kursusbetingelser

Klik her for at læse kursusbetingelserne

Forløbet

Der er små pauser om formiddagen og 1 1/2 times frokostpause.
Der er mulighed for at hvile sig i den lange pause og eller gå en tur i de skønne omgivelser.
Te, kaffe og vand er frit hele dagen. Der serveres snack, frisk frugt og kage hver dag.
Frokost medbringer man selv.
Der er service, men ingen tilberedningsmuligheder.
Der er tavshedspligt i gruppen.