Traumer rammer os forskelligt, og vi kan leve med mange symptomer, som vi ofte slet ikke forbinder med et traume. Fælles for traumer er, at kroppen og nervesystemet bliver overvældet af oplevelser, der overgår vores følelsesmæssige og/eller kropslige kapacitet til at takle oplevelsen. Dette gælder uanset om der tale om en bilulykke eller en utryg opvækst.
Forskning giver tydelige eksempler på, at uregulerede traumer øger risikoen for både psykiske lidelser og fysiske sygdomme. Den biokemi kroppen sætter ind med i krisetider, er nemlig kun til kortvarig brug. Hvis kroppens stressrespons ikke forløses, vil dens biokemi over tid belaste vores immunforsvar, hormonsystem, organer og vores kognitive funktioner.
Hjernen og vores nervesystem indgår konstant i et komplekst og intelligent samarbejde, og forskning viser, at når hjernen og nervesystemet overvældes emotionelt, reagerer vores samlede biologiske system ved at indkapsle denne oplevelse og ”hjælper” os til at ”glemme” den. Vi kan ikke selv kontrollere denne selvregulerende (autonome) del af hjernen og er det en vældig smart og nødvendig overlevelsesstrategi.
Hvis hjernen og nervesystemet hurtigt genfinder trygheden, sker denne nedlukning og indkapsling ikke, og vi påvirkes ikke i udpræget grad af oplevelsen. Men udebliver denne selvregulering kommer vores nervesystem ud af balance, hvilket kan give os forskellige fysiske og psykiske symptomer.
Det er i første omgang en fysisk proces. Vores krop, væv, muskler, bindevæv spænder op og roterer sig for at beskytte os. Blodomløbet påvirkes kraftigt. Forbindelsen til vores organer forandres. Områder kollapser/stivner eller bliver spændt. Det kan give smerter og hele den tilstand, sætter sig som ordløse oplevelser og fastlåste tilstande i vores krop. Dette påvirker stofskiftet, organer, nerve- og hormonsystem samt blodgennemstrømningen i vores hjerne og derved også vores udvikling, liv og sundhed. I sidste instans påvirker denne biokemi/biologi os ikke ”kun” i kroppen, men også følelsesmæssigt, socialt og mentalt.
Vi kan tale os til mange ting, men den dybe regulering af vores nervesystem og dermed alle vores psykiske lag finder, efter vores erfaring, sted i de ordløse, sanselige bevidsthedslag. Derfor er vi meget optaget af de lag i nervesystemet, som er ”blevet tabt” og stivnet. De lag som er blevet overvældede og på ny skal bevæges for at komme i den naturlige rytme og flow igen. De lag som er blevet lukket ned i kroppen, og som mangler erfaring med at blive rummet i en kærlig og accepterende kontakt – og dermed blive reguleret – sammen med et andet menneske.
Traumeterapi handler blandt andet om at færdiggøre den bevægelse i alle de reaktioner, som ikke tidligere fik et udtryk. Denne færdiggørelse af de stivnede bevægelse er med til at opløse traumet og kan frisætte så megen energi i både krop, psyke og de relationelle forhold, at livet atter kan åbne og udfolde sig. Arbejdet med traumer handler derfor om at genvinde samarbejdet med den sansende krop.
Et område hvor traumer ofte kommer til udtryk er i vores relationer, og i vores sociale samspil. De kan dukke op som angsten for at miste, jalousi, magtkampe, misbrug, isolation (ensomhed), offer/krænker/redder-strukturer.
Vi kan blive medafhængige, vi kan opleve at vi gang på gang bliver forladt eller forlader vores partner. Det kan være man har svært ved at bede andre om hjælp på trods af udmattelse, har tendens til at få ejerfornemmelser over sin partner eller en anden tæt relation, eller at man omvendt har svært ved at binde sig til et andet menneske.
Jo tidligere og/eller jo mere vi oplever disse svigt og tab ind i vores nervesystem, jo hurtigere aktiveres de tilstande igen og igen – og det forsvinder ikke med tiden. Så når vi kommer i kontakt med noget, der trigger kroppens minder om alt det, der engang var alt, alt for farligt og voldsomt, udvikler vi ubevidst en adfærd og nogle overlevelsesstrategier, hvor der er noget, vi undgår, fordi vi for alt i verden vil undgå at vække det ubehag og den smerte, der følger med, at de lag aktiveres. Livet indskrænkes oftest, og over tid vil det sætte sig som kroniske symptomer, relationelle og/eller sociale udfordringer.
Måske du kan genkende et eller flere symptomer på listen.
Copyright 2021- © All rights Reserved | Design by Bility Of Design
Copyright 2021- © All rights Reserved | Design by Bility Of Design
