Kursusbetingelser

Undervisningen foregår i henhold til kursusbeskrivelsen. Der forbeholdes ret til ændringer i kursusprogrammet og sammensætningen af undervisere.

Center for Integrativ Traumebehandlings kurser, workshops og forløb foregår som eksternat, og tilmeldte deltagere sørger altid selv for transport, parkering og evt. overnatning (medmindre andet er angivet).

Eventuelle bøger som anvendes i undervisningen, skal tilmeldte deltagere selv anskaffe (medmindre andet er angivet).

Deltagerprisen på Center for Integrativ Traumebehandlings kurser, forløb, workshops, foredrag mm. er, medmindre andet angivet, inkl. forplejning og kursusmateriale. Alle deltagerpriser er angivet inkl. eller eks. moms. Deltagergebyret opkræves enten pr. faktura efter tilmelding eller ved e-betaling ved tilmelding. Betalingsbetingelserne med faktura er 8 dage netto kontant og altid forud for kursets afholdelse. 

Aftale om køb af ydelse anses for indgået, når køber har modtaget en tilmeldingsbekræftelse fra Center for Integrativ Traumebehandling, som fremsendes umiddelbart efter tilmeldingen til et kursus, workshop, etc.
Tilmelding til kurser og workshops er bindende, når Center for Integrativ Traumebehandling modtager tilmelding. Du er først sikret plads på kurset/workshoppen, når betalingen er modtaget. Bekræftelse på dette sendes direkte til den e-mailadresse, som er tilknyttet tilmeldingen.
Hvis der, mod forventning, ikke er plads på holdet, giver vi dig besked med det samme. Når vi begynder et nyt hold, vil du automatisk blive kontaktet af os og få tilbudt en plads.

Skulle du blive forhindret i at deltage på det tilmeldte kursus, kan du efter aftale med Center for Integrativ Traumebehandling overdrage din plads til en anden. Eller du kan blive overflyttet til et senere kursus, hvis dette er muligt. For workshops, supervisionsgrupper, foredrag og kortere kurser:
  • Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 0%

  • Ved afmelding inden sidste tilmeldingsfrist opkræves 100%

  • Der er altid 14 dages fortrydelsesret fra den dag man tilmelder sig. Dette gælder også ved tilmelding efter sidste tilmeldingsfrist

Ved færre tilmeldinger end angivne minimumsdeltagelse til et kursus, forbeholder vi os ret til at aflyse kurset eller flytte det til et andet tidspunkt. I tilfælde af aflysning på foranledning af Center for Integrativ Traumebehandling refunderes det betalte kursusbeløb inden for 8 hverdage. Center for Integrativ Traumebehandling er ikke erstatningspligtig for eventuelle udgifter, der er tilført kursisten i forbindelse med en aflysning. Dette gælder også udgifter til eventuel hotelovernatning og andre eksterne udgifter.